23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

OVERBLIK: Hestekød og tarmbakterier på danske tallerkner

Mens kødskandalen ruller i Brasilien, er her et udpluk af nogle af de senere års værste fødevareskandaler.

En kødskandale ruller i Brasilien, men der er ikke fundet partier af råddent kød i Danmark i denne omgang. Danskerne har dog lagt tallerkner til andre fødevareskandaler i de senere år. Her er nogle af dem:

* Polske hindbær skyllet i kloakvand

I maj 2005 er et parti forurenede polske hindbær skyld i mindst fem dødsfald, og at mere end 1000 mennesker bliver syge. Hindbærrene er sandsynligvis blevet vandet med kloakvand i Polen. Hindbærrene bliver brugt rå i en dessert, som blandt andet serveres på Aalborg Sygehus, og giver dermed den ekstremt smitsomme roskildesyge videre.

* Grossist solgte råddent kød

I marts 2006 afslører DR's forbrugermagasin, Kontant, omfattende salg af fordærvet kød fra firmaet Thulin Kød Engros i Roskilde. Firmaet har solgt tonsvis af råddent kød til spisesteder og fusket med datomærkningen. Ejeren lukker firmaet og melder sig selv til myndighederne efter afsløringen.

* Gammelt hakkekød i Superbest og gris i lammekødet

I september 2009 afslørede DR's Kontant omfattende snyd med datomærkningen i en række supermarkeder. Ved en stikprøvekontrol i 20 supermarkeder med eget slagteri var der fusket med halvdelen af datomærkningerne - blandt andet i Kvickly og Superbest.

Måneden efter følger historien om, at slagtere i Superbest og Magasins Mad&Vinafdeling har solgt hakket lammekød med svinekød i.

* Tarmbakterie fører til grøntsagsfrygt

I foråret og sommeren 2011 ruller en fødevareskandale i Nordeuropa, da en række mennesker bliver syge i Nordtyskland af den farlige tarmbakterie VTEC efter at have spist på restaurant. I første omgang falder mistanken på spanske agurker, men senere viser det sig, at bakterien sandsynligvis stammer fra egyptiske frø brugt i spireblanding. I alt koster tarmbakterien omkring 50 mennesker livet i Tyskland og Sverige. 25 danskere bliver alvorligt syge. I alt smittes flere end 3800 mennesker i 16 lande.

* Hestekød i okselasagne

I 2013 ramte en omfattende skandale om svindel med mærkning af kød de europæiske frysediske. Der er fundet hestekød i oksekødsprodukter i Storbritannien, Irland, Frankrig og Sverige. Der er også solgt frossen lasagne med hestekød i danske butikker. Kødet stammer angiveligt fra Rumænien.

* Juleænder lugtede fælt

I julen 2015 måtte Dansk And i Struer tilbagekalde omkring 1400 ænder, der var solgt til supermarkeder over hele Danmark. Ænderne var fordærvede og lugtede frygteligt. Tilbagekaldelsen kom lillejuleaften.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|instance-web04